TJEK.NET

Fra 1. oktober oprettes uni-login brugere ikke længere (helt) automatisk

9. juli 2025

Styrelsen for IT og læring (STIL) har meldt ud at vi (og andre udbydere) fra 1. oktober ikke længere kan hente uni-login brugeres "institutionstilknytninger" uden en "STIL dataaftale" med hver skole.

Vi henter IKKE bruger-data fra STIL og har derfor ikke "STIL dataaftaler" med skolerne.

Dette er et bevidst fravalg vi lavede allerede tilbage i 2020 (se nyhed), grundet bøvlet med at oprette og vedligeholde dataaftaler, generelt dårlige hold/bruger-data i STIL, ringe mulighed for synkronisering, samt forvirring omkring terminologi ("dataaftale" / "databehandleraftale").

Så fra 1. oktober, når en elev/lærer forsøger at logge ind med uni-login på et Tjek websted, og de ikke allerede er oprettet på webstedet, så kan vi ikke længere "spørge" STIL hvilken skole personen tilhører, og dermed heller ikke automatisk oprette ham/hende på den skole.

Oprettelses-links

Alternativet, som er næsten lige så automatisk, er "oprettelses-links".

Skolens Tjek-administrator (typisk den person der aktiverer abonnementet) og oprettede lærere, kan finde oprettelses-links for lærere og for hver enkelt hold/klasse via menuen "Administration / Inviter brugere".

Ved at dele disse links med lærere og elever (f.eks. via e-mail eller ved at slå op i Aula / Intra), kan lærerene og eleverne nemt og hurtigt oprette sig selv.

En fordel ved oprettelses-links (i forhold til automatisk oprettelse med uni-login) er at elever altid bliver oprettet på det rigtige hold/klasse - fordi de ikke længere selv skal vælge dette (og nogle gange valgte forkert).

Ændring på Tjek-webstederne

1. oktober vil sektionen "Automatisk oprettelse af uni-login brugere" blive fjernet på siden "Indstillinger for skole" (tilgængelig for Administrator via menuen "Administration / Indstillinger").

Referencer:

Skole-abonnement
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2025
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2025 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.