Databehandleraftale
JH Software udvikler og udgiver Tjek web-stederne (Biologi-Tjek, Geografi-Tjek, Fysik-Kemi-Tjek, Natur-Teknologi-Tjek, Matematik-Tjek m.fl. - se https://tjek.net), og behandler i den forbindelse personoplysninger for skoler/uddannelsesinstitutioner som har abonnement på et eller flere af Tjek web-stederne.
Vi har udarbejdet en standard databehandleraftale som skoler og kommuner automatisk kan indgå med os på denne side. Denne er baseret på Datatilsynets skabelon "Standardkontraktsbestemmelser", og inkorporerer KLs "Hjælp til udfyldelse af Bilag C og D i Datatilsynets standardkontraktsbestemmelser" .
Du kan se et eksempel på vores databehandleraftale ved at klikke her.
Du kan også se en udgave af teksten hvor det tydeligt fremgår hvad vi har tilføjet, udskiftet og slettet i forhold til datatilsynets tekst ved at klikke her.
Bemærk: Vi indgår ikke andre databehandleraftaler end den ovennævnte.
Nogle kommuner/skoler har udtrykt ønske om at bruge deres egen tekst, inkludere egne politikker, mv.
Det har vi desværre ikke mulighed for. Vi er en lille virksomhed, og det ville være alt for omstændeligt for os at lave og efterfølgende administrere forskellige
individuelle aftale-tekster for 98 kommuner + et større antal privat- og fri-skoler.
Hvis I finder fejl eller mangler i vores aftaletekst er vi selvfølgelig klar til at kigge på dette, så længe det ikke handler om ting der er specifikke for den enkelte kommune/skole.
For skoler / kommuner som ikke ønsker at indgå ovennævnte databehandleraftale, tilbyder vi en abonnement-type hvor vi ikke behandler/opbevarer person-data, og som derfor ikke kræver en databehandleraftale. For mere on dette se Abonnement uden data.