Nyheder
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
1. juli 2020
Et noget specielt skoleår er slut og pr. 1. juli er der lukket for adgangen til Tjek-webstederne. Det betyder også, at det nu er slut med vores tilbud om gratis abonnementer.
For skoler, som ikke har fået fornyet deres abonnementer, kan der fortsat bestilles, så abonnementerne kan være klar til brug efter sommerferien.
https://fysikkemi.tjek.net/bestil-skole
https://biologi.tjek.net/bestil-skole
https://geografi.tjek.net/bestil-skole
https://naturteknologi.tjek.net/bestil-skole
https://matematik.tjek.net/bestil-skole
Vi bruger som sædvanlig sommerferien til gennemgang og opdatering af opgaver, Nye opgavesæt vil være i det nye layout med mulighed for nye opgavetyper.
I år bliver der også foretaget nogle ændringer mht. oprettelse af hold og administration af elever. Der er en grundigere beskrivelse af det i den forrige nyhed.
Vi ønsker alle en rigtig god ferie.
23. juni 2020
Nyt opgave-design og nye opgave-typer
Nye opgavesæt vil fremover være i et nyt opdateret design, og der vil komme nye opgavesæt med nye opgave-typer - inkl.:
- ”Cloze” - klik på ord/sætning i tekst - f.eks: ( ord, ord, ord ).
- ”Hotspot” - sæt krydser vilkårlige steder på et billede.
- ”Tjekbokse på billede” - marker de rigtige tjekbokse placeret på et billede.
Man kan allerede nu se et eksempel på det nye design her: https://fysikkemi.tjek.net/opgavesaet?id=2889&m=eksempel
Opgavesæt i det oprindelige design bliver ikke umiddelbart opdateret til det nye, men der vil gradvist komme flere opgavesæt i det nye.
Lærere og elever kan også oprettes via "invitations-links"
Lærere og elever kan "inviteres" via "invitations-links" hvormed de kan oprette sig selv på Tjek.net webstedet.
Den lærer som aktiverer abonnementet kan invitere de andre lærere - f.eks. ved at e-maile link til dem, eller poste link i lukket gruppe på Aula, Teams, etc. Lærere kan ligeledes invitere elever - med et invitations-link pr. hold.
Dette er et alternativ / supplement til at lærere og elever som tilhører skolens institutionsnr. i Uni-Login systemet, automatisk oprettes ved første log ind (hvilket man også fortsat kan bruge).
Fordelen er at man bedre kan kontrollere hvem på skolen der får adgang (kun dem der får linket), uden selv at skulle oprette hver enkelt lærer/elev, og man kan sikre sig at elever kun kan oprette sig på deres eget hold.
En anden fordel er at invitations-links er uafhængige af skolens institutionsnr. i Uni-Login. Brugere (med linket) kan altså blive korrekt oprettet og komme i gang, selv hvis de er tilknyttet et andet institutionsnr. i Uni-Login.
Skoler med "uden data" abonnement kan også gøre brug af invitations-links, hvilket betyder at de nu også får mulighedhed for at begrænse hvilke lærere og elever på skolen der får adgang (kun dem der får linket).
Log ind med Google, Microsoft, Facebook på lige fod med Uni-Login
Det bliver muligt for både lærere og elever at bruge en Google-, Microsoft- eller Facebook-konto som sit primære login. Dvs. Uni-Login vil fremover blot være en af 4 ligestillede login-typer, som man kan vælge imellem.
Brugere der logger ind med Google-, Microsoft- eller Facebook-konto skal "inviteres" - se ovenfor.
Det vil dog være muligt for administratoren for hvert abonnement at vælge hvilke login-typer (inkl. Uni-Login) der skal være tilgængelige for "inviterede" brugerne.
Skoler med "uden data" abonnement kan også gøre brug af denne mulighed, og er altså ikke længere begrænset til at bruge Uni-Login.
Dette erstatter desuden også muligheden for at tilknytte et sekundært login (ikke længere muligt).
Vi henter ikke længere bruger-navne og hold-tilknytninger fra Uni-Login
Dette betyder at hver lærer/elev skal indtaste sit eget navn ved første log ind. Elever skal også angive hvilket hold de tilhører (med mindre man bruger invitations-link - se ovenfor).
Funktionen "Synkroniser med Uni-Login" fjernes i samme forbindelse. Rettelser af elev-lister, navne og hold-tilknytninger gøres i stedet på Tjek.net webstedet.
Fordelen ved dette er at at systemet bliver enklere, skolen undgår problemer omkring forkerte data fra Uni-Login, og skolen undgår administrationen omkring Uni-Login dataaftaler (ikke længere nødvendige).
Dette gør det også nemmere at definere egne hold som måske slet ikke eksisterer i Uni-Login systemet (f.eks. hold blandet på tværs af klasser).
Slut med at logge ind med bruger-id / e-mail
Vi afskaffer dette, fordi det kun benyttes af få abonnenter. Og mange af disse abonnenters brugere tilknytter alligevel et andet login (Uni-Login, Google, Microsoft eller Facebook). De som har brug for andet end Uni-Login kan fremover bruge Google-, Microsoft- eller Facebook-konti som primært login (se ovenfor).
Slut med at overføre hold fra år til år
Dette var i forvejen kun muligt for ikke-Uni-Login abonnementer. For disse abonnenter tænker vi at bruger-oprettelse via invitations-links (se ovenfor) er en bedre måde at få en "ren" bruger-liste i starten af skoleåret.
18. maj 2020
De mange gratis abonnementer, som er oprettet de sidste par måneder, fortsætter selvfølgelig, som vi tidligere har meldt ud, indtil d. 1. juli ligesom alle andre abonnementer.Rigtig mange skoler har benyttet sig af vores tilbud og oprettet gratis abonnementer. Vi håber, de har været en hjælp i perioden med fjernundervisning, og at de fortsat vil blive brugt efter skoleåbningerne.
15. marts 2020
Vi får rigtig mange henvendelser om de gratis abonnementer.Der kan fortsat oprettes gratis abonnementer. Se forrige opslag.
Et par spørgsmål går igen:
Udløber de automatisk?
Ja, alle abonnementer udløber pr. 1. juli, hvor alle brugere slettes. Derefter er man ikke bundet af noget.
Hvordan får elever adgang?
Administratoren (den som opretter abonnement) skal oprette de klasser, som skal bruge det, derefter kan elever logge ind. De føje automatisk til en klasseliste ved første login
Hvorfor kan jeg ikke se elevernes besvarelser?
Der er 2 typer af opgavesæt:
Træningsopgaver, som elever har fri adgang til, de ser de rettede opgaver og kan arbejde videre med dem til alt er rigtigt, derfor gemmes besvarelser ikke. Lærere kan se, hvilke sæt, eleverne har arbejdet med,
Testopgaver, som lærere skal åbne i en bestemt periode for en klasse. Elever ser kun resultatet i procent, og lærere kan se besvarelserne.
Se mere fx her: https://matematik.tjek.net/indhold
11. marts 2020
Grundet coronavirus-situationen tilbyder vi nu GRATIS abonnement på alle Tjek.net webstederne resten af dette skoleår (indtil 30.6.2020).Webstederne indeholder emneopdelte trænings- og test-opgaver samt tværgående test-opgaver, som i layout og indhold ligner de digitale afgangsprøver og nationale test.
Webstederne er oplagte til hjemme-undervisning / hjemme-studier, da eleverne kan logge ind hjemme fra på deres egen PC / tablet.
Opret gratis abonnement på:
https://biologi.tjek.net/gratis
https://geografi.tjek.net/gratis
https://fysikkemi.tjek.net/gratis
https://naturteknologi.tjek.net/gratis
https://matematik.tjek.net/gratis
28. februar 2020
Fra prøveterminen i maj 2020 sker der ændringer i de digitale afgangsprøver i geografi, biologi og fysik-kemi, og i Tjek er vi nu klar med helt nye eksempelprøver, der er udformet, så de svarer til ministeriets nye FP9-prøver i natuturfagene, både i indhold og omfang. så skoler med abonnement kan nå at bruge dem som forberedelse til årets afgangsprøver. Ligesom afgangsprøverne består de af 3 dele, undersøgelse, modellering, perspektivering og argumentation.
Geografiprøven har overskriften, Danmark, og de 3 dele handler om landskabsdannelse, industrilokalisering og infrastruktur, den menneskelige aktivitet.
Biokogiprøven har overskriften Global opvarmning, og de 3 dele handler om global opvarmning og CO2, kredsløb, kroppen og sundhed, klimavenlig adfærd
Fysik-kemiprøven har overskriften, Mexico, og de 3 dele handler om rejse til og i Mexico, råstoffer og energiforsyning, miljø, vand og energi.
Opgaverne er placeret en ny gruppe, "Eksempelprøver - ny prøve" og de findes som den allersidste gruppe i oversigten
https://fysikkemi.tjek.net/opgaver
https://biologi.tjek.net/opgaver
https://geografi.tjek.net/opgaver
Som nyt fag i år har vi også Matematik-Tjek med eksempelprøver til færdighedsregning
https://matematik.tjek.net/opgaver
1. januar 2020
Vi har taget hul på 2020, og juleferien er ved at være slut. Vi håber, at alle er kommet godt ind i det nye år.
På TJEK har vi fjernet juleopgaverne og i nogle fag er der i stedet fundet et sæt nytårsopgaver frem til de første uger af januar.
20. december 2019
Snart er det tid til at åbne den sidste låge i julekalenderen, og der er blevet stille på webstederne.
Tjek holder nu også juleferie, men juleopgaverne ligger fortsat som aktuelle opgaver, så man kan stadig nå at hygge sig med dem i ferien. Efter jul vender vi tilbage og sørger for, at de bliver de fjernet og i nogle fag erstattet af nytårsopgaver.
Vi ønsker alle rigtig glædelig jul og godt nytår
10. december 2019
Bruger din skole skolekom som kontakt-e-mail hos os?
Husk, at skolekom lukker pr. 31-12, og det er vigtigt, at vi har en korrekt e-maill til en kontaktperson.
Skolens administrator af TJEK kan ændre kontakt-e-mail under "Administration" -> "Abonnement".
1. december 2019
Vi har taget hul på den hyggelige decembermåned. Det betyder selvfølgelig, at gruppen med aktuelle opgaver er blevet opdateret, og vi har ligesom tidligere år fundet de hyggelige juleopgaver frem.
Opgaverne dækker flere forskellige emner med tilknytning til jul og kan fx bruges som ekstraopgaver eller vikaropgaver i december.
Samtidig er efterårets opgaver fjernet eller eller flyttet til andre grupper.
Der findes juleopgaver i både https://geografi.tjek.net/, https://biologi.tjek.net/, https://fysikkemi.tjek.net/, https://naturteknologi.tjek.net/, og https://matematik.tjek.net/
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.